Rediger kontroloplysninger med MIDI Draw
Ud over at du kan redigere noder i klaverrulleværktøjet, kan du bruge MIDI Draw til at redigere kontrolbegivenheder for MIDI-områder eller en Smart Controls-optagelse. Mange keyboards giver dig mulighed for at justere tonehøjden (pitch bend) og modulation. Pitch bend og modulation justeres ofte vha. knapper eller hjul, som er anbragt til venstre for de dybeste tangenter. Nogle keyboards giver dig også mulighed for at tilslutte en legatopedal eller anden pedal.
Mens du spiller, kan du dreje disse knapper for at gøre musikken mere udtryks- og stemningsfuld. Du kan se og redigere disses og andre MIDI-kontrolmuligheders bevægelser i klaverrulleværktøjet. MIDI Draw kan vise kontroloplysninger til lydstyrke, panorering, modulation, fodstyring, udtryk, legato eller pitch bend. Smart Controls indeholder som regel indstillingsmuligheder til EQ eller tone, til rumklang og andre effekter og til den aktuelle type spor eller instrument.
MIDI Draw fungerer stort set som sporautomation, men der et par vigtige forskelle. MIDI Draw er begrænset til MIDI-områder. MIDI Draw bruger MIDI-kontrolværdier, som repræsenteres som kurver mellem automationspunkter. Redigering af automationspunkter og kurver ligner redigering af sporautomation.
Slå MIDI Draw til
-
Klik på knappen MIDI Draw på menulinjen i klaverrulleværktøjet.
MIDI Draw-området vises under nodeområdet. Du kan vælge mellem kontrolbegivenhedstyper og Smart Controls-typer på lokalmenuen MIDI Draw til venstre for MIDI Draw-området.
Rediger kontrolbegivenheder
-
Vælg en kontroltype på lokalmenuen MIDI Draw.
Træk et automationspunkt for at ændre dets værdi med den valgte kontroltype.
Rediger Smart Controls-automationsdata
-
Vælg Smart Controls-typen på lokalmenuen MIDI Draw.
Træk et automationspunkt for at ændre dets værdi med den valgte Smart Controls-type.
Skift størrelse på MIDI Draw-området
Træk skillelinjen mellem MIDI Draw-området og nodeområdet i klaverrulleværktøjet lodret.