Oversigt over Drummer-værktøjet
I Drummer-værktøjet kan du vælge forskellige forindstillinger og redigere trommespillet.
Venstre side af Drummer-værktøjet indeholder sporbaserede indstillinger. Du kan vælge trommegenrer og trommeslagere, hvis lyd og spillestil anvendes på alt indhold på Drummer-sporet.
Højre side af redigeringsvinduet indeholder områdebaserede indstillinger, som bestemmer kompleksiteten, styrken og andre aspekter af valgte Drummer-områder. Du kan vælge og oprette forindstillinger til Drummer-områder. Med forindstillinger er det hurtigt at finde fordefinerede, områdebaserede indstillinger i Drummer-værktøjet, inklusive variationer i indstillinger til trommesæt, mønstre og fills.
Åbn Drummer-værktøjet
Gør et af følgende:
Dobbeltklik i et Drummer-område på et Drummer-spor.
Vælg et eller flere Drummer-områder på et Drummer-spor, og klik derefter på knappen Redigeringsværktøjer på kontrollinjen.
Vælg et Drummer-spor, og klik derefter på knappen Redigeringsværktøjer .
Drummer-værktøjet åbnes under sporområdet.