Optag flere lydoptagelser
Når du optager, kan du optage flere versioner eller optagelser hurtigt efter hinanden. Denne teknik er især praktisk, hvis du improviserer en leadstemme eller solo og vil optage flere versioner, mens du er inspireret. Senere kan du høre eksempler på optagelserne og vælge den, du vil bruge i projektet.
Optag flere optagelser til en lydspor
-
Træk til venstre på den øverste del af linealen.
Cyklusområdet vises som en gul streg øverst på linealen, og cyklusfunktionen bliver automatisk slået til.
GarageBand indeholder en metronom, som spiller en fast takt for at hjælpe dig med at holde takten under optagelsen. Du kan slå den til og fra ved at klikke på knappen Metronom i betjeningspanelet.
-
Klik på knappen Tæl ned på kontrollinjen for at få metronomen til at tælle ned en eller to takter, før optagelsen starter.
Bemærk: Du kan indstille nedtællingens varighed ved at vælge Optag > Tæl ned og derefter vælge en varighed.
-
Klik på knappen Optag på kontrollinjen (eller tryk på R) for at starte optagelsen.
Optagelsen starter automatisk i begyndelsen af det definerede cyklusområde. Optag lige så mange cyklusgennemløb, som du vil. Efter det andet cyklusgennemløb oprettes der en optagemappe på sporet. Hvert følgende cyklusgennemløb føjes til optagemappen.
Klik på knappen Stop på kontrollinjen (eller tryk på mellemrumstasten), når du er færdig med at optage cyklusgennemløb.