Opret sløjfer fra områder i sporområdet
Du kan oprette sløjfer fra områder, så de gentages, og udvide dem, så de passer til en hvilken som helst musikalsk varighed i sporområdet. Når du spiller projektet, gentages området det antal gange, som du har udvidet det (det afspilles i sløjfe).
Du kan også bruge et område, som du har ændret størrelse på, som sløjfe. Når du bruger et område, du har ændret størrelse på, som sløjfe, er det kun den synlige del af området, der gentages, når du afspiller projektet. Hvis du tilføjer stilhed ved at forlænge et område, inkluderes stilheden i hver gentagelse, når du opretter en sløjfe.
Opret en sløjfe af et område
-
Anbring markøren over områdets øverste højre hjørne.
Markøren skifter til en sløjfemarkør.
-
Træk områdets højre kant, indtil den flugter med det punkt, hvor afspilningen skal stoppe.
Når du trækker områdets kant, viser nogle “hak” øverst og nederst i området, hvor hver gentagelse begynder og slutter.