Partiturværktøj
Partiturværktøjet viser MIDI-områder som musikalsk notation, inklusive noder, pauser og pedalmarkeringer. Du kan tilføje og redigere noder og andre musikalske symboler.
Menulinje i partiturværktøjet: Indeholder lokalmenuen Net og zoommærket.
Info om partiturværktøj: Indeholder betjeningsmuligheder til kvantificering af noders timing og justering af noders tonehøjde og anslagsfølsomhed.
Skærmområde: Viser noderne i MIDI-områderne som musikalsk notation.
Lineal: Viser tidsenheder, så du kan justere og redigere noder på præcise tidspositioner.
Afspilningsmærke: Viser den aktuelle afspilningsposition.
Åbn partiturværktøjet
Gør et af følgende:
Dobbeltklik i et MIDI-område i sporområdet, og klik på Partitur.
Vælg et spor med softwareinstrumenter, klik på knappen Redigeringsværktøjer på kontrollinjen, og klik derefter på Partitur.
Vælg et softwareinstrumentspor, vælg Oversigt > Vis redigeringsværktøjer, og klik på Partitur.
Du kan finde flere oplysninger om brug af partiturværktøjet i Oversigt over partiturværktøjet.