Klaverrulleværktøj

Klaverrulleværktøjet viser noderne i MIDI-områder som rektangler i et tidsnet. Placeringen af hver node viser den tidsposition, hvor den afspilles, dens varighed (længde) og tonehøjden.

Du kan redigere individuelle noder ved at flytte dem, ændre størrelse på dem, trække dem lodret for at ændre deres tonehøjde og på forskellige andre måder.

Figur. Klaverrulleværktøjet.
  • Menulinje i klaverrulleværktøjet: Indeholder knappen MIDI Draw, låseknappen og zoommærket.

  • Info om klaverrulleværktøj: Indeholder betjeningsmuligheder til kvantificering af noders timing og justering af noders tonehøjde og anslagsfølsomhed.

  • Skærmområde: Viser noderne i MIDI-området eller -områderne som streger i et tidsnet.

  • Lineal: Viser tidsenheder, så du kan justere og redigere noder på præcise tidspositioner.

  • Afspilningsmærke: Viser den aktuelle afspilningsposition.

Åbn klaverrulleværktøjet

Gør et af følgende:

  • Dobbeltklik i et MIDI-område i sporområdet.

  • Vælg et spor med softwareinstrumenter, og klik derefter på knappen Redigeringsværktøjer Knappen Redigeringsværktøjer på kontrollinjen.

  • Vælg et spor med softwareinstrumenter, og vælg derefter Oversigt > Vis redigeringsværktøjer.

Du kan finde flere oplysninger om brug af klaverrulleværktøjet i Oversigt over klaverrulleværktøjet.