GarageBand-vinduet
Du opretter og afspiller projekter i GarageBand-vinduet. GarageBand-vinduet er organiseret i forskellige områder, som hjælper dig med at fokusere på forskellige aspekter af projektet, f.eks. optagelse, arrangement og redigering. Knapper på kontrollinjen viser eller skjuler forskellige områder af programmet.
De vigtigste områder i GarageBand-vinduet omfatter:
Sporområdet: Her optager du lyd- og MIDI-områder, tilføjer Apple Loops og andre mediearkiver og arrangerer områderne, når du opbygger projektet.
Kontrollinje: Indeholder de knapper, du bruger til at afspille projektet, knapper, der viser og skjuler forskellige områder af GarageBand, og knapper til andre kommandoer, du bruger tit.
Bibliotek: Du kan ændre lyden på et spor ved at vælge et nyt element i biblioteket, og du kan arkivere dine egne specielle elementer.
Smart Controls: Et forenklet sæt visuelle betjeningselementer, som du kan bruge til hurtigt at ændre lyden i det aktuelle element.
Redigeringsværktøjer: GarageBand indeholder et sæt redigeringsværktøjer, inklusive lydværktøjet, klaverrulleværktøjet, partiturværktøjet og Drummer-værktøjet, som du kan bruge til at foretage præcise ændringer i individuelle områder og deres indhold.
Notesblok: Indeholder tekstområder, hvor du kan oprette, se og redigere projektnoter.
Sløjfebrowser: Giver dig adgang til det medfølgende Apple Loops-bibliotek, så du kan søge efter og høre eksempler på sløjfer og derefter føje dem til dit projekt.
Mediebrowser: Du kan tilføje lyd- og filmarkiver fra mediebrowseren.