Hvordan du får hjælp
GarageBand giver dig mange muligheder for at få svar på spørgsmål, læse om indstillingsmuligheder og funktioner, når du arbejder, og se detaljerede oplysninger om alle dele af programmet. Du kan også finde oplysninger direkte i programmet vha. funktionen Hurtig hjælp.
Hjælp til GarageBand er både tilgængelig via Hjælpemenuen i GarageBand og på internettet via en webbrowser.
Hurtig hjælp
Få en kort beskrivelse af vinduer, betjeningsmuligheder og andre elementer i GarageBand-grænsefladen uden at forlade programmet eller afbryde din arbejdsgang. Du kan se Hurtig hjælp i et flydende vindue, som kan flyttes rundt.
Vælg Hjælp > Hurtig hjælp for at se Hurtig hjælp i et flydende vindue.
Hjælp til GarageBand
Se detaljerede oplysninger om GarageBand-grænsefladen, kommandoer og menuer, og få trinvise instruktioner til oprettelse af GarageBand-projekter og bestemte opgaver.
Hvis du vil se Hjælp til GarageBand fra GarageBand, skal du vælge Hjælp > Hjælp til GarageBand.
Hvis du vil se Hjælp til GarageBand på internettet, skal du gå til https://help.apple.com/garageband/mac/.
Logic Remote
iPad-brugere kan bruge appen Logic Remote (fås i App Store) til at se detaljerede hjælpeoplysninger på iPad, mens de arbejder i GarageBand.