Indstil taktangivelsen
Hvert projekt har en taktangivelse, som definerer musikkens takter og slag. Taktangivelsen indeholder to tal adskilt af en skråstreg (/), så tallene ligner en brøk. Det første tal viser antallet af slag pr. takt, og det andet tal viser slagenes værdi (længden af den node, som får et slag).
Du kan indstille projektets taktangivelse i LCD-feltet. Når du ændrer taktangivelsen, har det ingen betydning for afspilning af projektet, men det definerer tidsnettet i sporområdet, klaverrulleværktøjet og partiturværktøjet.
Enhedsværdien er normal indstillet til sekstendedelsnoder, men kan ændres afhængigt af det aktuelle zoomniveau.
Tempoindikatoren i LCD-feltet forholder sig altid til fjerdedelsnoder, selvom der er valgt ottendedelsnoder til taktangivelsen.
Indstil projektets takt i LCD-feltet
Gør et af følgende i LCD-feltet:
Du ændrer antallet af slag på følgende måde: Træk det øverste tal lodret.
-
Du ændrer værdien af slag på følgende måde: Klik på det nederste tal, og vælg en ny værdi på lokalmenuen.