Tilføj og rediger tempopunkter
På temposporet vises tempoændringer som tempopunkter. Du opretter tempoændringer ved at tilføje tempopunkter og derefter redigere deres værdier. Du kan flytte og kopiere tempopunkter, oprette tempokurver og redigere tempopunkter på andre måder.
Tilføj et tempopunkt
-
Dobbeltklik på det sted, hvor tempoet skal angives.
-
Indstil tempoet numerisk: Hold ctrl-Alternativ-Kommando nede, og klik på det sted, hvor tempoet skal angives, indtast antallet af slag pr. minut (bpm) i det felt, der vises, og tryk derefter på Retur.
Rediger værdien af et tempopunkt
-
Træk tempopunktet op eller ned. Et hjælpemærke viser tempoværdien.
Du kan også trække den streg, der forbinder to tempopunkter, så værdien af begge tempopunkter ændres.
Bemærk: For at forhindre utilsigtede ændringer kan tempopunkter kun flyttes lodret eller vandret. Du kan ændre værdien af en tempoændring eller placeringen af en tempoændring, men ikke begge dele samtidig.
Opret en tempokurve mellem to tempopunkter
Vælg de to tempopunkter.
-
Klik på og træk spidsen af den højre vinkel (hjørnet) over eller under det andet tempopunkt.
Der vises en kurve eller diagonal streg, som du kan ændre facon på ved at trække den vandret eller lodret. Hjælpemærket Flyt tempokurve vises ved siden af markøren.
Slet et tempopunkt
Gør et af følgende:
Vælg tempopunktet ved at klikke på det eller på stregen til højre for det, og vælg Rediger > Slet (eller tryk på Slettetasten).
Dobbeltklik på tempopunktet.