Oversigt over transponeringssporet
Du kan transponere (ændre tonehøjden ved afspilning af) MIDI-områder og Apple Loops i et projekt over en periode vha. transponeringssporet. Transponeringssporet indeholder transponeringspunkter til ændring af tonehøjden (transponeringsbegivenheder). Projektet transponeres ved transponeringspunktets position, og den nye transponeringsværdi bevares indtil det næste transponeringspunkt.
Transponering påvirker både Apple Loops med lyd og softwareinstrumenter (undtagen trommesløjfer og andre Apple Loops uden en fast defineret toneart) samt MIDI-områder. Andre lydområder end Apple Loops transponeres ikke, medmindre afkrydsningsfeltet Følg tempo & tonehøjde er valgt til det spor, der indeholder områderne.
Transponeringssporets nulposition svarer til den oprindelige toneart i projektet.
Transponering ødelægger ingen originaler, og transponerede MIDI-noder vender tilbage til deres oprindelige værdier, når transponeringsværdien nulstilles (0). Hvis du f.eks. starter med en C3-nodeværdi i et MIDI-område og tilføjer et transponeringspunkt med en værdi på +2, ændres nodebegivenheden til D3. Hvis du ændrer transponeringspunktet til en anden værdi, transponeres noden tilsvarende. Når du ændrer transponeringspunktet, så transponeringsværdien er lig med 0, vender noden tilbage til C3. Og hvis du kopierer et område til andre dele af projektet med andre transponeringsværdier, bliver noderne i området ændret tilsvarende.
Når du tilføjer eller redigerer et transponeringspunkt, er det kun eksisterende MIDI-begivenheder i et projekt, der transponeres. MIDI-begivenheder, der optages eller oprettes senere, påvirkes ikke.
Vis transponeringssporet
Vælg Spor > Vis transponeringsspor.