Rediger arrangementmærker
Når du har føjet arrangementmærker til arrangementsporet, kan du bruge dem til nemt at omarrangere projektet. Du kan vælge arrangementmærker, flytte og kopiere dem, erstatte dem og slette dem fra arrangementsporet.
Når du flytter eller kopierer et arrangementmærke, flyttes eller kopieres alle områder i det pågældende afsnit af projektet, inklusive mærker på alle spor i afsnittet og automationspunkter på alle automationskurver i afsnittet. Hvis nogen spor i projektet er låst, skal du låse dem op, før du redigerer arrangementmærker i projektet.
Vælg et arrangementmærke
Klik på arrangementmærket på arrangementsporet.
Du vælger flere arrangementmærker ved at Skift-klikke på dem.
Du kan ikke vælge arrangementmærker, der ikke ligger ved siden af hinanden.
Flyt et arrangementmærke
Træk arrangementmærket til en ny placering på arrangementsporet.
Når du flytter et arrangementmærke mellem to eksisterende arrangementmærker, bliver mærket til højre flyttet til højre for at gøre plads til det nye mærke. Når du trækker et arrangementmærke hen på et andet på arrangementsporet, bytter de to mærker plads (deres indhold byttes om).
Kopier et arrangementmærke
Alternativ-træk arrangementmærket til det sted, hvor du vil anbringe kopien.
Når du anbringer kopien mellem to eksisterende arrangementmærker, bliver mærket til højre flyttet til højre for at gøre plads til det kopierede mærke.
Erstat et arrangementmærke
Kommando-træk et arrangementmærke direkte til et andet.
Slet et arrangementmærke sammen med dets områder
Vælg arrangementmærket, og tryk derefter på Slettetasten for at slette områderne i sporområdet under arrangementmærket, så det er tomt. Tryk på Slettetasten igen for at slette arrangementmærket.
Vigtigt: Hvis du ved et uheld kommer til at slette områder, som du vil beholde, skal du bruge Fortryd til at gendanne dem.
Når du flytter eller sletter et arrangementmærke, flyttes afsnittene til højre for området til venstre, så pladsen efter det slettede afsnit udfyldes, og der ikke er nogen tomme områder.