Arbejd med mastersporet
Hvert GarageBand-projekt har et masterspor. Når mastersporet vises, vises det under det sidste spor i sporområdet.
Du kan styre lydstyrken ved afspilning af et projekt vha. lydstyrkemærket på kontrollinjen eller på mastersporet. Begge mærker indstiller masterlydstyrken til hele projektet.
Generelt skal du indstille lydstyrken så højt, at evt. baggrundsstøj overdøves, men ikke så højt, at der opstår klipning. Du kan kontrollere, om lyden klippes, ved at holde øje med klipindikatorerne på niveaumåleren til masterlydstyrken.
Du kan nemt tilføje udtoning i slutningen af et projekt, så lyden gradvist forsvinder. Når du tilføjer udtoning, føjes der fire lydstyrkepunkter til projektets masterspor. Det første lydstyrkepunkt tilføjes 10 sekunder før slutningen af det sidste område i projektet, det andet 7 sekunder før, det tredje 4 sekunder før og det fjerde ved slutningen af det sidste område.
Vise mastersporet
-
Vælg Spor > Vis masterspor.
Mastersporet vises under det sidste spor i sporområdet.
Tilføj automatisk udtoning
Vælg Miks > Udtoning.
Juster længden på udtoningen
Vælg Spor > Vis masterspor.
Vælg Lydstyrke på menuen i mastersporets overskrift.
Flyt lydstyrkepunkterne i slutningen af automationskurven til masterlydstyrke for at justere længden på udtoningen.
Tilføj indtoning eller udtoning manuelt
Vælg Spor > Vis masterspor.
Vælg Lydstyrke på menuen i mastersporets overskrift.
Føj lydstyrkepunkter til begyndelsen af lydstyrkekurven for at tilføje indtoning eller til slutningen af kurven for at tilføje udtoning.
Flyt lydstyrkepunkterne for at justere længden og styrken på ind- eller udtoningen.
Du kan føje andre lydstyrkeændringer til mastersporet og bruge det til at styre andre funktioner, f.eks. indstillinger af mastereffekter. Du kan få flere oplysninger om automation af sporparametre i Vis automationskurver til spor og Tilføj og juster automationspunkter.