Oversigt over Smart Controls
Med Smart Controls kan du styre lyden på det valgte spor vha. et sæt betjeningsmuligheder på skærmen. Smart Controls kan styre både softwareinstrumenter (på spor med softwareinstrumenter) og effekter (på lyd-, softwareinstrument- og Drummer-spor).
Hvert element i Smart Controls viser et sæt betjeningsmuligheder på skærmen. Ved at justere en enkelt betjeningsmulighed på skærmen kan du ændre et eller flere aspekter af lyden. Betjeningsmulighederne på skærmen har etiketter, så du kan se, hvilket aspekt af lyden de påvirker.
Smart Controls indeholder som regel indstillingsmuligheder til EQ eller tone, til rumklang og andre effekter og til den aktuelle type spor eller instrument. Smart Controls til en synthesizer kan f.eks. indeholde betjeningsmuligheder på skærmen til valg af bølgeform og justering af resonans og filtergrænser, men til et strengeinstrument indeholder det f.eks. betjeningsmuligheder til ændring af artikulationen.
Når du optager et softwareinstrument, optages bevægelser af betjeningsmulighederne på skærmen også, og de kan redigeres i klaverrulleværktøjet. Du kan få flere oplysninger i Rediger kontroloplysninger med MIDI Draw.
Du skal åbne vinduet Smart Controls, før du kan arbejde med Smart Controls.
Åbn vinduet Smart Controls
Vælg et lydspor, og klik derefter på knappen Smart Controls på kontrollinjen.
Til lydspor kan du indstille optageniveauet og indgangskilde og åbne tilbehørene Amp Designer, Bass Amp Designer og Pedalboard i vinduet Smart Controls. Til spor med softwareinstrumenter kan du indstille keyboardets følsomhed og bruge Arpeggiator. På begge typer spor kan du bruge EQ-effekten og tilføje og arbejde med Audio Units-tilbehør, der er installeret på computeren.
Du finder oplysninger om brug af effekter i Tilføj og rediger effekttilbehør.
Du kan få oplysninger om brug af EQ-effekten i Brug EQ-effekten.
Der findes oplysninger om tilbehørene Amp Designer og Pedalboard i Oversigt over forstærkere og pedaler.
Du kan få oplysninger om brug af arpeggiatoren i Brug arpeggiatoren.
Der findes oplysninger om, hvordan du indstiller indgangskilden og slår overvågning af lydspor til, i Tilslut en mikrofon og Tilslutte en elektrisk guitar.
Der findes oplysninger om keyboardfølsomhed i Spil på softwareinstrumenter.