Oversigt over Pedalboard
Pedalboard simulerer lyden af en række berømte “effektpedaler”. Du kan behandle spor med elektrisk guitar, basguitar og andre spor med en kombination af effektpedaler.
Du kan tilføje, fjerne og ændre rækkefølge på pedaler. Signalet går fra venstre til højre i pedalområdet. Med tilføjelse af to separate busser samt splitter- og mixerenheder kan du oprette specielle pedalkombinationer.
Pedalbrowser: Viser alle pedaleffekter og -værktøjer. De kan trækkes til pedalområdet som en del af signalkæden.
Pedalområde: Her bestemmer du rækkefølgen på effekter og redigerer effektindstillinger. Du kan tilføje, erstatte og fjerne effektpedaler her. Se Se og tilføj pedaler.
Router: Bruges til at styre signalstrømmen i de to effektbusser (Bus A og Bus B), der findes i Pedalboard. Se Indstil routing af pedal.
Åbn Pedalboard-tilbehøret
Vælg et lydspor, og klik på knappen Smart Controls på kontrollinjen.
Klik på knappen Pedalboard på menulinjen i Smart Controls.
Du kan også bruge tilbehøret Pedalboard på lydspor og spor med softwareinstrumenter. Der er oplysninger om brugen af effekttilbehør i Tilføj og rediger effekttilbehør.