Opret en speciel basforstærkermodel
Du kan oprette din egen basforstærkermodel vha. lokalmenuerne Amp og Cabinet nederst i vinduet Bass Amp Designer. Når du har valgt en forstærker og et kabinet, kan du vælge og anbringe mikrofonen, bruge betjeningsværktøjerne til basforstærkeren og justere basforstærkereffekter for at tilpasse lyden endnu mere.
Bemærk: Når du har oprettet din egen specielle forstærkermodel, kan du arkivere den som et specielt element i biblioteket.
Vælg en basforstærker
Vælg en forstærker på lokalmenuen Amp på den sorte linje nederst i vinduet Bass Amp Designer. Du kan se en kort beskrivelse af hver forstærker i Vælg en basforstærkermodel.
Vælg et baskabinet
Det kabinet, du vælger, kan have stor indflydelse på karakteren af en basguitars lyd. Visse kombinationer af forstærker og kabinet har været populære i årtier, men du kan også prøve nye kombinationer for at skabe en ny, frisk lyd. Med Bass Amp Designer kan du vælge et klassisk par eller eksperimentere med forskellige kombinationer af forstærker og kabinet.
-
Vælg et kabinet på lokalmenuen Cabinet på den sorte linje nederst i Amp Designer-vinduet.
Modern Cabinet 15": Har en 15" højttaler og et design med en lukket bagside. Meget dyb og fyldig tone.
Modern Cabinet 10": Har en 10" højttaler og et design med en lukket bagside. En slagkraftig tone.
Modern Cabinet 6": Har en 6" højttaler og et design med en lukket bagside.
Classic Cabinet 8 X 10": Har otte 10" højttalere og et design med en lukket bagside.
Flip Top Cabinet 1 X 15": Har en 15" højttaler og et design med en lukket bagside.
Modern 3 Way: Har tre højttalere på 15", 10" og 6". Du kan flytte mikrofonen lodret og anbringe den i en afstand på 20, 30 eller 40 cm fra kabinettet.
Direct (PowerAmp Out): Leverer et direkte signal fra strømstadiet i den emulerede forstærker, og kabinettet og mikrofonen er fjernet fra signalstien.
Direct (PreAmp Out): Leverer et direkte signal fra forforstærkerstadiet i den emulerede forstærker, og kabinettet, mikrofonen og strømforstærkeren er fjernet fra signalstien.