Brug arpeggiatoren
Du kan bruge arpeggiatoren på spor med softwareinstrumenter. Når du slår arpeggiatorfunktionen til, bliver de akkorder, du spiller på keyboardet, til arpeggioakkorder, dvs. de spilles en tone ad gangen i stedet for samtidig.
Når du har slået arpeggiatoren til, vises lokalmenuen Arpeggiator på menulinjen. Du kan vælge en forindstilling til arpeggiatoren og justere arpeggiatorindstillinger, inklusive nodernes rækkefølge, nodeudsnit og oktavudsnit, på lokalmenuen Arpeggiator.
Slå arpeggiatoren til
-
Klik på knappen Arpeggiator på menulinjen i Smart Controls.
Lokalmenuen Arpeggiator vises på menulinjen.
Vælg en arpeggiator-forindstilling
-
Vælg en forindstilling på lokalmenuen Arpeggiator på menulinjen i Smart Controls.
Juster arpeggiator-indstillinger
Gør et af følgende på lokalmenuen Arpeggiator:
Vælg Noderækkefølge, og vælg derefter retning til arpeggiotonerne på undermenuen.
Vælg Hastighed, og vælg derefter en nodeværdi til arpeggiotonerne baseret på sangens tempo.
Vælg Oktavudsnit, og vælg, hvor mange oktaver arpeggioen dækker.