Del sange vha. AirDrop

Med AirDrop kan du hurtigt sende sange til alle i nærheden – trådløst.

Del en sang til en anden Mac i nærheden

  1. Hvis du vil se andre Mac-computere i nærheden, skal du slå Wi-Fi til og klikke på symbolet for AirDrop i indholdsoversigten i et Findervindue. Modtagerne skal også slå Wi-Fi til og klikke på symbolet for AirDrop på deres Mac-computere.

    Billeder af brugerne i nærheden og navnene på deres computere vises i AirDrop-vinduet.

  2. I GarageBand skal du vælge Del > AirDrop.

  3. Gør følgende i dialogen AirDrop:

    Figur. AirDrop-dialog.
    • Vælg Projekt, hvis du vil dele et projekt, som modtagerne kan åbne og redigere i GarageBand på en anden Mac.

      Alle lydrelaterede indstillinger er utilgængelige.

    • Vælg Sang, hvis du vil dele et miks af et lydarkiv, som modtagere kan åbne og afspille i iTunes eller andre programmer, som understøtter .m4a-arkiver.

      Du kan redigere følgende indstillinger:

      • Skriv et nyt navn i feltet Titel.

      • Vælg et lydformat på lokalmenuen Kvalitet.

      • Vælg, om hele projektet eller kun en del af det skal returneres på basis af cyklusområdet eller længden af de valgte områder.

  4. Klik på Del.

  5. Vælg modtageren på det viste delingsark.

  6. Klik på Send.

    Når personen accepterer arkivoverførslen, overføres projektet eller sangen direkte til mappen Overførsler på vedkommendes computer.