Skift rækkefølge på, udskift og fjern pedaler

Effektpedalerne i Pedalboard kan kombineres på samme måde som rigtige effektpedaler. Pedalområdet afspejler et traditionelt pedalbræt, hvor signalet går fra venstre til højre.

Figur. Pedalområde

Skift rækkefølge på pedaler i pedalområdet

  • Træk effektpedalen til en nye placering, enten til højre eller venstre.

    Hvis automation og bus-routing er aktive, flyttes de med effektpedalen. Der findes oplysninger om automation og bus-routing i Indstil routing af pedal.

Erstat en pedal i pedalområdet

Gør et af følgende:

  • Træk effektpedalen fra pedalbrowseren direkte over den pedal, du vil erstatte i pedalområdet.

  • Klik for at vælge den effektpedal, du vil erstatte i pedalområdet, og dobbeltklik derefter på den relevante pedal i pedalbrowseren.

    Bemærk: Du kan erstatte effektpedaler, men ikke mikser- eller splitter-værktøjet. Hvis der er aktive bus-routinger, ændres de ikke, når du erstatter en effektpedal. Du kan få flere oplysninger i Indstil routing af pedal.

Fjern en pedal fra pedalområdet

Gør et af følgende:

  • Træk pedalen ud af pedalområdet.

  • Klik på pedalen for at vælge den, og tryk derefter på Slet.